Nej til skimmelsvamp

Nej til skimmelsvamp

Nej tak til utætte tage og dårligt indeklima
Der mange krav, som skal indfris for, at opnå et sundt indeklima. Et af dem er materialevalget. SkanDek er opbygget af 100 % uorganiske materialer, og derved kan der ikke opstå råd eller uhelbredelige skimmelsvampe i SkanDek elementerne.
Skimmelsvamp er bittesmå svampe, der vokser på jord og plantedele i naturen. I bygninger kan skimmelsvampe vokse mange steder, når blot der er fugtigt, og der er noget at leve af. Skimmelsvampe lever af dødt materiale, der oprindeligt stammer fra dyr og planter (organisk materiale). I huse kan det f.eks. være:

  • Træ.
  • Spån- og krydsfinerplader.
  • Papiret på bagsiden af gipsplader.
  • Tapet.
  • Lim.

I et SkanDek element indgår der ingen af de overnævnte materialer.

Tætte konstruktioner giver en reduktion på energiforbruget
God ventilation på skoler er nødvendigt, for at sikre en god luftkvalitet. Utætte konstruktioner er svære at ventilere, da luften ryger ind og ud af bygningen. Dette medfører trækgener og varierende temperatursvingninger, som er med til at fordyre varmeudgifterne på skolen. Derfor stilles der skærpede krav til konstruktionens lufttæthed. Et SkanDek element har en stor flade, hvor hvert element, dækker op til 80 m2 i et løft. Når man arbejder med så store flader vil det, alt andet lige, give væsentlige færre samlinger, og der opnås automatisk en kraftig reduktion af “sprækker” imellem elementerne. Sammenligner man med øvrige byggematerialer, så vil det give en reduktion på 20-30 % af samlingerne.
Bygningsreglementets krav til lufttæthed er: “luftskiftet, gennem utætheder i klimaskærmen, må ikke overstige 1,5 l/S pr. m2 opvarmet etageareal, ved en trykprøvning med 50Pa.
SkanDek har fået foretaget trykprøvningsforsøg (Blower Door Test), og med et SkanDek tag opnås der fantastisk gode resultater. Alle de test, der er blevet foretaget, ligger langt under det tilladelige på 1,5 l/s pr. m2, hvilket giver afsmittende effekt på totaløkonomien.