SkanDek er de største i branchen
SkanDek er de største i branchen.
SkanDeks patenterede stålelementer er opbygget i moduler, tilpasset nøjagtigt den projekterede opgave. Elementerne bliver leveret ud fra kundens opstillede kriterier.
SkanDeks elementer kan spænde op til 22 m i frit spænd, hvilket gør dem til branchens største. De store spændvidder skaber en arkitektonisk frihed i forhold til indretningen, da det ofte er muligt, at spare på de bærende vægge.
Når man som rådgiver skal projektere med SkanDek, bør man hele tiden fokusere på, at træffe det rigtige valg, således at konstruktionen konstant er optimeret, udfra en samlet økonomisk helhedsbetragtning.
Konstruktionens udformning og størrelsen af bygningerne har enorm stor betydning for prisen. Det er alt andet lige nemmere at producere rektangulære elementer end skrå elementer med forskellige udvekslinger, udsparinger mv.
SkanDek er bedst egnet til store flader, hvorfor bygningsarealet bør være større end 500 m2. SkanDek kan levere til bygninger på under 500 m2, men der vil komme en form for tillægspris til dækning af projektering og opstartsomkostninger.
Standardbredden på et SkanDek elementer er 3,50 meter, således overholdes transportkravene med max bredde på 3,50 meter. SkanDek kan lave elementbredder op til 3,70 meter, men disse kræver særtilladelse i transport.
Fastsæt behovet.
SkanDek tilbyder to forskellige elementtyper; SkanDek og SkanDek GreenLine.
Valg af type afhænger af behovet. SkanDek GreenLine er udviklet, for at imødekomme de skærpede U-værdi krav i bygningsreglementet og vil være det oplagte valg til tagkonstruktioner, mens den traditionelle SkanDek er bedst velegnet til etagedæk og tagkonstruktioner uden væsentlige U-værdi krav.
Du kan læse meget mere om de to typer under produktet.
Mange kombinations-muligheder.
SkanDeks stålelementer kan leveres med flere typer færdige og semi-færdige tag-, gulv- og loftbeklædninger.
For at finde den løsning, som er bedst egnet til dit projekt, prøv da vores Bygselv tag – GreenLine eller Bygselv etagedæk – SkanDek.
Bygselv tag – GreenLine
Bygselv etagedæk – SkanDek