Bygge fugt
Fugtskader i bygninger kan undgåes.
SkanDek består, som bekendt, af uorganiske materialer og kan derfor kun optage meget små mængder fugt.
Elementerne er et lukket system, hvor forhøjede mængder af fugt kun kan fremkomme ved uhensigtsmæssig omgang med elementerne. Den hyppigste årsag til fugtskader er opfugtning af tagelementer under byggefasen.
Enhver aktør har ansvar for eget arbejde, således også for at undgå fugt i byggeriet. Af vejledningsteksten til kapitel 4.1, stk. 5, i Bygningsreglement 2010 fremgår det eksplicit:
- At der i planlægnings- og projekteringsfasen fokuseres på at undgå materialer og byggetekniske løsninger, der er unødigt fugtfølsomme.
- At der i bygherrens udbuds- og tidsplan eksplicit skal afsættes tid til den nødvendige udtørring af byggematerialer og -konstruktioner.
- At bygherren, hvis muligt inden udbuddet, foretager en cost-benefit analyse af totalinddækning af byggeriet under opførelsen og foreskriver totalinddækning, hvor det er økonomisk fordelagtigt, eller hvor der i udbudsmaterialet er foreskrevet særligt fugtfølsomme materialer eller byggetekniske løsninger.
- At bygherren ved udbud i fagentrepriser foranstalter fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer.
Diagrammet nedenunder viser en fremgangsmåde til vurdering af materialevalg (Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet, SBi, december 2009).
Forebyggelser og udbedring af fugtskader.
Fugtskader kan undgåes når man følger lovkrav, god byggeskik, planlægning af arbejder og entrepriser samt kvalitetskontrol.
Lovkrav:
- Bygningsreglementet 2010.
Leverandørens kvalitetskontrol:
- Produktion.
- Lagring.
- Materialer.
- Transport.
- Afsenderkontrol.
Kvalitetskontrol under montagearbejde:
- Modtagerkontrol.
- Lagring på byggeplads.
- Montagerækkefølge og sektionering af lukninger.
- Interimslukning og holdbarhed af afdækning.
- Vejrlig.
- Kondens (specielt hvis udtørring af huset påbegyndes før end at der er udlagt kileskåren isolering på taget).
- Byggefugt fra udtøring af afhærdende beton.
- Inddækninger, – hvem har ansvaret for at lave tagets inddækninger, tagdækkeren eller tagelementmontøren?
- Gennemføringer, – hvem tætner omkring gennemføringer ved ovenlys og ventilationskanaler, og hvornår?
Dokumentation:
- KS-materiale.
- Målinger/logning.
- Acceptkriterier.
- Konsekvenser.
Fugtmålinger.
Måling af fugt i byggematerialer med håndholdte måleinstrumenter er forbundet med stor usikkerhed. En korrekt vurdering af resultaterne forudsætter kendskab til mulige fejlkilder samt måleudstyrets begrænsninger, – læs mere på side 218 i SBi-anvisning 224 (1. udg. 2009) samt SBi’s vejledning til bygherrer (sept. 2011).
Troxler-metoden: Troxler-målinger er velegnet til fugtmålinger på ståltage, da kapacitetsmålere og elektriske modstandsmålere bliver forstyrret af ledende materialer.
Troxler-metoden er en isotopmåler baseret på en radioaktiv neutronkilde der udsender neutroner. Hydrogen i vand bremser neutronerne, og de langsomme neutroner detekteres. Troxler-metoden er en kvantitativ måling, hvor fugtindholdet ikke aflæses direkte som vandindhold, men som relative tal i forhold til de enkelte opmålte områder. Udtagne prøver af mineralulden bruges herefter til kalibrering af vandindholdet. Der kræves et særligt certifikat af operatøren.
Måling af relativ fugtighed: Der er tages hul på tagmembran og tagelementet udefra. Der foretages en visuel vurdering af fugtindholdet i elementerne, og den relative luftfugtighed i elementerne måles ved at indstikke en påsat sensor i materialet. Instrumentet måler den relative luftfugtighed, temperaturen i materialet og dugpunktet. Dermed giver den en god indikation af om materialet er fugtigt.
Hvis den relative luftfugtighed er over 95 % i materialet, så kan der være for meget fugt i materialet. Der skal måles flere forskellige steder, da måleren kun bliver påvirket af fugten i den nærliggende isolering.
Et vandindhold på op til 250 g/m2 tagelement vil betegnes som acceptabelt.
Vandindholdet bestemmes normalt ved at udtage en prøve og tørre og veje prøven. Da mineraluld kun kan indeholde en meget begrænset mængde fugt, vil det være acceptabelt med et måleresultat op til 100% RF, hvilket vil svare til maksimalt 5gr vand/m2 tagelement.
Veje-tørre-veje-metoden: SBi-anvisning 224 – Fugt i bygninger (2009) kap.13.3.1:
“Metoden tager udgangspunkt i definitionen af fugtindhold i materialer. Den udføres ved at veje et prøveemne, tørre det i varmeskab (normalt) ved 103 ºC ± 2 ºC indtil vægten ikke ændrer sig mere, og derefter veje det igen. Metoden anses for den mest nøjagtige”.
Veje-tørre-veje-metoden er referencemetode for andre målemetoder.
Udbedring af fugtige tagelementer.
Cold-finger metoden: Det Rådgivende Ingeniørfirma Bygge- og Miljøteknik A/S (BMT) har udviklet en ny fremgangsmåde til udtørring af fugt fra kolde tagkonstruktioner, med lav taghældning. Metoden anvender et køleelement, og er blevet udviklet som en prototype, der er blevet testet under laboratoriebetingelser.
Ideen bag denne metode er, at skabe et område med lav partial vanddamptryk, hvilket resulterer i vanddamp afgives fra de fugtige områder, til det kolde område. Vanddampen kondenserer og transporteres ud af taget. Fremgangsmåden kan anvendes i enhver bygningskonstruktion med et hulrum, hvor vanddamp kan diffundere mod koldt område.
Link til Byg-Erfa’s hjemmeside
SBi’s Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet.
SBi’s vejledning til bygherrer om krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsag-kyndiges kompetencer og virke
SBi anvisning 224 – Fugt i bygninger.
SBi anvisning 170 – Målemetoder til bygningsundersøgelser.