Tjørring Skole – Grønt skolebyggeri
Arkitekten og bygherren har virkelig tænkt langsigtet. At skabe en skole, hvor alle behov er opfyldt uden at gå på kompromis omkring valget af materialer. Et uorganisk SkanDek tag sikre skolen at der ikke kommer uforudsete udgifter til eksempeltvis udskiftning/udbedring af tag. Tjørring Skole kan betegnes som et Godt Skolebyggeri!
Opbygning:
Protan folie TF30, 18mm trapez, 350 BJL, 350mm iso, PE-folie, Forskalling m. ekstra isolering
Der har været en del fokus på denne skole, hvilket har gjort at den allerede nu har vundet priser indenfor arkitektur.
Følgende artikler bør her nævnes.
Friis & Moltke-byggeri nomineret i Barcelona
21. september 2010 – Building Suply skrevet Af Rasmus Gregersen
Tjørring Ny Skole og Daginstitution er blandt de nominerede i kategorien â€Future Projects – Education†under den kommende World Architecture Festival i Barcelona.
Allerede inden Tjørrings nye institution er skudt op af jorden, har den stjerneformede bygning tiltrukket international opmærksomhed.
Projektet, der er tegnet af arkitektfirmaet Friis & Moltke, skal stå færdigt i sommeren 2012, og hos Herning Kommune glæder man sig over nomineringen:
– Vi synes selv, vi valgte et både spændende og utraditionelt byggeri, da vi sidste år besluttede, hvordan den integrerede skole og daginstitution skal se ud, siger formanden for kommunens børne- og familieudvalg, Joan Hansen.
– At byggeriet, allerede halvandet år før det står klar til brug, vækker international opmærksomhed, er kun ekstra dejligt, og vi vil selvfølgelig krydse fingre for, at arkitektfirmaet kommer hjem fra Barcelona med den internationale arkitekturpris, fortsætter hun.
Fokus på lavenergi
Byggeriet er tegnet som en stjerne med fem ’stråler’, hvis centrum er det højeste punkt. I centrum placeres husets torv eller hjerte, hvorfra de enkelte ’stråler’ udgår og rummer hver sin funktion.
Centralt for byggeriet er energiforbruget, hvor Herning Kommune fra begyndelsen har lagt vægt på, at bygningen skal belaste miljøet mindst muligt.
Derfor bliver huset et af Danmarks første institutionsbyggerier med status som lavenergiklasse 1-byggeri.
Bygge og Anlæg skrevet af Helle Hartmann Nielsen
Grønt og sundt skolebyggeri bobler op af landskabet
Grønne tage er et gammelt nordisk fænomen, men får nu en epokegørende renæssance via nye tanker om arkitektur, materialer, energi, miljø og indeklima – samt om funktioner og brugere. I Tjørring vokser en stjerneformet skole med institutioner direkte ud af det grønne landskab, og rækker sine arme langt ind i fremtiden.
Det er ikke kun for et syns skyld, man har valgt grønne tage på det både markante og indpassede skolebyggeri. Grønt fremmer vores energi, humør og indlæring, og får bygningen til at falde smukt sammen med landskabet – men der er en lang række andre vægtige argumenter for grønne tage i moderne arkitektur.
Grønne visioner stiller nye krav
Skolebyggeriet i Tjørring er netop under opførelse, og Herning kommune har været bevidste om, at tidens tand, vind og vejr, skimmelsvamp m.m. udfordrer rammerne for grønne tage. Det bragte tidligt to specialiserede firmaer ind i projektet. I forvejen er de vant til at arbejde tæt sammen om udfordrende projekter, og deres kompetencer komplementerer hinanden perfekt.
SkanDek Tagelementer i Hobro står for det patenterede system af lette og fleksible, vidtspændende tagelementer – og Protan i Skanderborg er nordens største leverandør af miljøvenlig og holdbar tagfolie. Begge har fokus på bæredygtighed og bestandige, lette materialer, som øger frihedsgraden i byggeriet. Letheden minimerer desuden ressourceforbruget til transport. Tagets vægt påvirker alt under det, så effekten er stor, når et SkanDek-element på 90 kg modsvarer et betonelement på 340 kg – og Protans folie reducerer dimensionerne til 1/6 i forhold til tagpap.
Uorganisk grundlag for grønne drømme
– Uorganiske materialer er – modsat hvad mange tror – perfekte som grundlag for grønne tage, lyder det fra sales manager Claus Deichgræber, Protan, og produkt- og markedsføringschef Flemming Hvidberg Madsen fra SkanDek. – Vi anvender 100% uorganiske – men miljøvenlige – materialer som stål og stenuld til de bærende dele. Levetiden bliver høj, vedligeholdelsesudgifterne små, monteringen lynhurtig – og vi opnår en lethed, stivhed og styrke, som muliggør minimering af bærende konstruktioner og en spændvidde for elementerne på op til 22 meter.
Claus Deichgræber tilføjer: – Den form for PVC vi anvender til vore tagfolier, er fuldstændig ufarlig for mennesker, dyr og natur. Der afgives ikke farlige stoffer til omgivelserne, og PVC er ekstremt holdbart. Genanvendelsprocenten i produktionen er på 100, og Protan er miljøcertificeret i henhold til ISO 14001. I forhold til CO2-venlighed og bæredygtighed er vore produkter i allerforreste række, dokumenteret af DINP Information Centre. Alt i alt rammer vore produkter plet i en tid med fokus på bæredygtighed og udfordrende arkitektur.
Samlingerne af Protan’s tynde og bløde, men stærke tagfolie, er små overlapninger, som svejses sammen uden brug af åben ild på taget. Således sker lukningen af taget meget hurtigt og energivenligt, og man undgår fugtskader. Skimmelsvamp, som er et problem på mange skoler, kan ikke leve på uorganiske materialer, hvilket sammen med materialernes brandhæmmende effekt bør interessere forsikringsbranchen.
– Vores nyeste tagfolie hedder SE Titanium+, fortæller Claus Deichgræber. – Det optager i særlig grad vindsug, kombineret med god rodfasthed til ekstensive og stort set vedligeholdelsesfrie grønne tage, som i Tjørring-projektet.
Ærlighed, faglighed og proaktivitet
Protan og SkanDek indgår i projekteringsfasen som faglige rådgivere med øje for omkostningsoptimering, bæredygtighed, muligheder og begrænsninger i det samlede projekt. Begge firmaer lægger vægt på at være proaktive, troværdige og forandringsvillige og leverer sammen færdige byggeelementer med lang levetid. Protan deler domicil med Skantag A/S, som står for selve monteringen af elementerne.
Projekt Tjørring skole
Det var vinderforslaget fra entreprenørerne Davidsen Partnere a/s, arkitektfirmaet Friis & Moltke a/s og Tækker Rådgivende Ingeniører a/s, som vandt projektet i 2009. Landskabsarkitekterne er Møller & Grønborg.
Den nytænkte bygningsstruktur samler skole og institutioner i en helhed – med fokus på at skabe optimale rammer og forene pasning, leg, læring, udvikling og fritid. Moderne skoler stiller krav om fleksibilitet i arkitekturen, så man kan variere rumstørrelser over tid. Bygningens store krop og søjlefrie arealer udnytter til fulde de frihedsgrader, som Protan og SkanDek’s løsninger giver.
Grønne tage er fremtiden
Arkitekter og bygherrer har fået øjnene op for de grønne tage. Gode argumenter er optimalt indeklima, global og lokal klimavenlighed, bæredygtighed, høj levetid, æstetik, fleksibilitet, lydisolering og lydabsorbering – samt betydelig aflastning af kloakeringsnettet.