CPH GO! (Swift)

CPH GO!

Projektbeskrivelse:
CPH Go er en lavpris terminal, til den nuværende lufthavn i Kastrup. Vilhelm Lauritzen Arkitekter har designet den nye terminal, som opføres i forlængelse af lufthavnens eksisterende Finger D, med direkte adgang til seks nye gates. CPH Go er designet med særligt fokus på effektivitet for at give flyselskaberne nye muligheder for vækst og danskerne billige billetter til flere destinationer.

”Lufthavnen er som et stærkt sikkerhedsovervåget internationalt trafikknudepunkt en kompleks byggeplads, og Brdr. A. & B. Andersen trækker på både interne kompetencer og faglig specialviden fra vores samarbejdspartnere for at løse denne opgave. Hos Brdr. A. & B. Andersen er vi stolte af aftalen og den tillid Københavns Lufthavne viser os i den forbindelse. Hele holdet bag opgaven er stærkt motiverede og dedikerede til opgaven og ser frem til at løse den til alles tilfredshed,” siger Henrik Bendsen, divisionsdirektør, Brdr. A. & B. Andersen A/S.

Projektdetalje:
SkanDek har leveret elementer til både tag og nordfacade. Taget er med ensidig taghældning, som fortsætter over i en skrånende facade. Elementerne er beklædt med tagfolie og loftbeklædningen er synlige trapezplader med kantinddækning. SkanDeks korte montage tid var af stor betydning i valget af tagmateriale.