Pilhøjde/deformation
Pilhøjde.
En af de fordele SkanDek elementerne har ift. andre lette konstruktionstyper er, at de bliver leveret på byggepladsen med en pilhøjde. I praksis betyder det, at bjælkerne ikke vil komme til at hænge, selv efter lang tids brug, som andre konstruktionstyper har en tendens til at gøre.
Et etagedæk spænder ofte mellem 6-10 meter, og har en pilhøjde der typisk ligger fra 5-10 mm.
Ved tagkonstruktioner ligger pilhøjden typisk fra 5-30 mm alt efter spænd og belastning.
Deformation/nedbøjning
SkanDek anvender de deformationskrav som er vejledende i EC 0:
- Etageadskillelser l/400 for den variable last
- Tagkonstruktioner l/200 for den variable last
Her regner SkanDek for etagedæk den variable last som 1,0 x nyttelast + 1,0 x ophæningslast og for tagkonstruktioner som 1,0 x snelast + 0,3 x vindlast + 1,0 x ophængslast.
Bemærk at nedbøjningen betragtes fra nul-linien, dvs. den vandring, der kan forekomme. Den resulterende nedbøjning er imidlertid lig den resulterende pilhøjde minus nedbøjningen. Den resulterende pilhøjde er den pilhøjde, elementet har tilbage i egenvægtstilstanden.
Beregningsprogrammerne er udformet på en sådan måde, at kunden selv kan bestemme deformationskravet. Hvis resultatet kommer ud med en rød farve betyder det, at nogle af de indtastede forudsætninger ikke er overholdt.
Det er vigtigt at præcisere, at det skal sikres, at evt. ophængte/fastgjorte løsninger til SkanDek elementerne kan optage vandringen. Dette kan f. ex. være ved teleskopløsninger i toppen af lette skillevægge og at nedhængte lofter kan bevæge sig frit.